Archive for July, 2007

Flight Simulator

Wednesday, July 4th, 2007

Jeg har købt mig et nyt computerspil. Det er ikke en genre jeg normalt kaster mig over når jeg skal vælge spil.
Det er et flysimulator spil – og lige præcis denne type for spil har jeg haft et livslangt traume at bære rundt med..

Da jeg i 9. klasse meldte mig til EDB i ungdomsskolens aftenkurser på Krimsvej på Amager, fik vi også lov til at spille.
Der var blandt andet MS Flight Simulator 3.0 (Billede fra Wikipedia), vil jeg mene det var.
Jeg fik aldrig nogen sinde et fly i luften eller landet for den sagsskyld.. jeg magtede simpelthen ikke det spil – og det har hængt ved lige siden..

Jeg har tænkt på at skulle købe flysimulatorspil siden hen.. men hver gang jeg har stået med det i hånden, er sveden begyndt at pible frem i på panden og i håndfladerne og jeg er blevet mindet om min fiasko fra ungdomsskolen.

Nærmest ved et tilfælde kommer jeg forbi MS Flight Simulator’s hjemmeside og ser man kan hente en gratis demo (817 Mb). Det prøver jeg ..
Med uro i kroppen – og tankerne tilbage til Krimsvej – installere jeg demo’en og afprøver den.. -jeg kunne.. jeg kunne få et fly et luften.. fedt.
Siden har jeg købt spillet – og det har jeg ikke fortrudt – jeg er kommet over mit traume.. jeg kan flyve i simulator..

Det er nok ikke alle der ville have lyst til at have mig som pilot på netop det fly de skal rejse med.. jeg har stadig lidt problemer med landingerne..

Det kommer nok – pt bruger jeg musen til at styre med det er lidt svært, en dag kommer der nok et joystik eller nogen mere advanceret..

Jeg har lavet et sæt på Flickr med mine oplevelser fra spillet..